Bekræftet: Salah starter på bænken
Mohamed Salah må se til fra bænken, når Egypten åbner VM-ballet mod Uruguay klokken 14.00 i dag.
Det har det egyptiske landshold offentliggjort på deres officielle Twitter-profil.
I stedet har Amr Warda fra PAOK overtaget Salahs plads på højrekanten, mens Arsenal-spilleren Mohamed Elneny starter på den centrale midtbane.
إليكم تشكيل #الفراعنة لمباراة اليوم
@Uruguay #روسيا2018#ThePharaohs#egy pic.twitter.com/3p5NDudg7A— Egypt National Football Team (@Pharaohs) June 15, 2018
Salah og lægestaben har ellers knoklet med at få stjernen klargjort til åbningskampen efter skaden, som han pådrog sig i Champions League-finalen.
Torsdag fortalte den egyptiske træner, at han forventede, at Salah ville spille – medmindre der skete noget drastisk før kampen.
Det er næppe tilfældet, men formentlig snarere et tegn på, at Salah ikke er helt i kampform endnu, da han på grund af skaden ikke har kunnet træne som normalt – derfor ligger det i kortene, at han laver et indhop fra bænken undervejs i kampen.