Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Han er årets spiller i Manchester United

Af Emil Plovgaard
30.05.2023 Kl. 06:24
Manchester United har kåret årets spiller.

Marcus Rashford er mandag blevet kåret som sæsonens spiller i Manchester United, hvor han har vundet Sir Matt Busby Player of the Year-prisen.

Rashford har været i fremragende form for De Røde Djævle i indeværende sæson med i alt 30 kasser.

Den fornemme sæson kommer efter en 2021/22-sæson, hvor der for Rashford ikke var meget at juble over. Den bød på blot fem mål i 32 optrædener, ligesom han heller ikke var blevet udtaget til det engelske landshold siden EM-finalen mod Italien i sommeren 2021.

Han er den første akademispiller i klubben, der vinder prisen siden 1998. Dengang var det Ryan Giggs, der løb med prisen.

Englænderen blev desuden også kåret til årets spiller af spillerne.

Rashford har i forvejen vundet et trofæ i denne sæson i form af Carabao Cuppen, og lørdag kan det blive til endnu et, hvor Manchester City venter i FA Cup-finalen.

I oktober rundede han sit mål nummer 100 for Manchester United, og formen betød, at han kom med til VM-slutrunden i Qatar. Her blev han delt topscorer for England med tre mål.

14 gange i denne sæson er han blevet kåret til kampens spiller, hvilket er dobbelt så meget som de nærmeste forfølgere i form af Bruno Fernandes og Casemiro.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Roy Keane slagter United-stjerne: "Få ham væk!"

2. Færdig efter 12 år: "Han burde have forladt United for længe siden"

3. Nye meldinger: Messi har tilbud fra Premier League

4. Europæisk storklub vil hente Martin Ødegaard

5. Tak, men nej tak: Liverpool afviser bud

 

Annonce