Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Formel 1-stjerne har budt på Chelsea

Af Emil Plovgaard
22.04.2022 Kl. 09:53
Lewis Hamilton bekræfter fredag rygtet, der har svirret i et døgns tid.

Torsdag svirrede rygterne om, at Formel 1-stjernen Lewis Hamilton i ledtog med tennisstjernen Serena Williams skulle være med i et konsortium, som vil overtage Chelsea.

I dag, fredag, har Lewis Hamilton så selv bekræftet rygtet på et pressemøde.

Dermed indgår Hamilton altså som en del af det konsortium, hvor Sir Martin Broughton står i spidsen.

Er der sandhed bag rygterne om, at du vil overtage Chelsea FC?

– Ja. Jeg har spillet fodbold fra jeg var fire år, til jeg var 17 år. 

Hamilton bekræfter rygtet om at overtage Chelsea. Det sker til trods for det faktum, at han rent faktisk holder med Arsenal.

– Min søster pryglede mig og sagde, at jeg skulle holde med Arsenal. Jeg kan huske, at da jeg var fem-seks år, at jeg blev tilhænger af Arsenal.

– Men min onkel Terry er Chelsea-fan, og jeg har været til så mange kampe med ham, hvor vi har set Arsenal mod Chelsea.

– Chelsea er en af de største klubber og de mest succesfulde. Da jeg hørte om muligheden, tænkte jeg: "Wow, det er en af de største muligheder for at blive en del af noget så stort," lyder det fra Hamilton.

Den russiske oligark Roman Abramovich satte i marts Chelsea til salg efter 19 års ejerskab.

Annonce