Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: FA Cup-finalen er fastlagt

Af Emil Plovgaard
23.04.2024 Kl. 11:23

Der er ikke nogen tvivl om, hvor FA Cup-finalen skal spilles.

Det bliver således igen ikoniske Wembley i London, der lægger græs til finalen i den historiske pokalturnering.

Lidt mere tvivl har der været om selve kamptidspunktet. Indtil nu.

For det engelske fodboldforbund, FA, bekræfter på sin hjemmeside, at FA Cup-finalen finder sted den 25. maj klokken 16 dansk tid.

Det er de to lokalrivaler Manchester United og Manchester City, som mødes i finalen i slutningen af maj.

Manchester City avancerede til finalen efter en snæver 1-0-sejr over Chelsea i semifinalen, mens Manchester United måtte helt ud i straffesparkskonkurrence i semifinalen mod Coventry for at få tingene afgjort.

Der er desuden en god portion præmiepenge at spille om foruden trofæet.

Vinderen af turneringen snupper godt 17 millioner kroner, mens sølvvinderne nøjes med det halve.

Det er Manchester Uniteds eneste mulighed for et trofæ i indeværende sæson, så mon ikke spillerne er mere end tændte.

Manchester City har fortsat mulighed for at vinde Premier League, hvor man ligger godt med.

Pep Guardiolas tropper ligger på tredjepladsen med et enkelt point op til Arsenal og Liverpool, som ligger henholdsvis nummer et og to.

Der er midtugerunde i Premier League, hvor den udskudte runde 29 spilles, og her skal Manchester City en tur til Brighton på torsdag.

LÆS OGSÅ: Avis: Højlund har klaget over holdkammerat

Seneste nyt

Annonce
Annonce