Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Everton forlænger kontrakten med Richarlison

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
03.12.2019 Kl. 17:29
Everton har forlænget kontrakten med deres brasilianske angrebsstjerne Richarlison.

Richarlison kan med den nye kontrakt se frem til at blive på Goodison Park til sommeren 2024. Richarlisons kontraktforlængelse kommer kun 16 måneder efter, at Everton hentede angriberen hos rivalerne fra Watford.

Richarlison scorede sit 20’ Everton-mål mod Leicester i søndags. Han har desuden 19 A-landskampe for det brasilianske landshold, som han debuterede for to måneder efter sin ankomst på Goodison Park, skriver Evertons officielle hjemmeside.

Den 22-årige brasilianer udpegede ved kontraktforlængelsen den tillid, som Everton har givet ham – og den overvældende support fra fansene – som nøglefaktorer til hans beslutning om at forlænge aftalen med Everton.

– Jeg har intentioner om at være her i lang tid. Det her er klubben, der gav mig chancen for at vise mit fodboldspil frem, sagde Richarlison til evertontv.

– Det var her, jeg formåede at tilspille mig en plads på det brasilianske landshold, og det var her, jeg har scoret en masse mål i Premier League.

– Klubben stoler på mig, og jeg stoler på dem. Supporterne har stor kærlighed til mig, og jeg forsøger at give al den kærlighed tilbage på banen.

– Jeg går ud og sætter mit liv på spil for dem. Jeg forsøger at svede blod og tårer for denne klub. Jeg har intentioner om at blive ved med at ære trøjen og gøre fansene glade. Og jeg håber, at de vil blive ved med at synge mit navn, sluttede Richarlison.

 

Annonce