Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern slår i bordet: Liverpool og United henvender sig forgæves

Af Emil Plovgaard
08.01.2022 Kl. 19:00
Det peger alligevel ikke i retning af et skifte for Bayern Münchens franske midtbanespiller Kingsley Coman.

Hverken Liverpool eller Manchester United får sandsynligvis held med at lokke Bayern Münchens Kingsley Coman til deres respektive klub.

Franskmanden forhandler nemlig atter på ny med sydtyskerne om en forlængelse af sin kontrakt, erfarer Telefoot.

Comans nuværende aftale på Allianz Arena udløber i sommeren 2023, og München-mandskabet var i stigende grad blevet bekymrede.
 
For nylig mistede man David Alaba på en fri transfer, og det så man helst ikke gentage sig med 25-årige Coman.
 
Når Bayern var nervøse, skyldes det, at Alaba og Coman har samme agent i form af Pini Zahavi, og det var ham, som fremtvang et skifte for sin østrigske klient i sin tid.
 
Der har været meldinger om, at Coman angiveligt kræver 20 millioner euro hver sæson – 150 millioner kroner – for at blive hos de forsvarende tyske mestre, men det krav er angiveligt blevet lempet en smule.
 
Derfor har man en god fornemmelse om, at franskmanden vil sætte sin underskrift på en forlængelse inden længe.
Annonce