Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona-stjerne rygtet til Premier League: Så meget koster han

Af Jeppe Augustsen
18.11.2021 Kl. 10:53
Barcelona overvejer angiveligt at sælge deres store midtbanestjerne, Frenkie De Jong.

Efter flere flotte sæsoner i Ajax var der i sommervinduet i 2019 stor kamp om Frenkie De Jongs underskrift.

Barcelona endte med at blive vinderne af den transferkamp og betalte over 550 millioner kroner for den hollandske midtbanespiller.

Nu er der rygter om, at han kan være på vej væk fra Camp Nou, fordi de har brug for økonomiske midler til at styrke andre positioner næste sommer. Det erfarer det spanske medie, El Chiringuito.

Prisen er ikke faldet på hollænderen, da Barcelona angiveligt er villige til at sælge ham for minimum 650 millioner kroner. 

Manchester City meldes som potentiel bejler, da Pep Guardiola skulle være stor beundrer af Frenkie De Jong, der vil passe godt ind i spillestimen, som byder på en masse boldbesiddelse. 

Frenkie De Jong har spillet 106 kampe for Barcelona, hvor det er blevet til 9 mål og 14 assists. 

Annonce