Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona-præsident udelukker to stjernesignings: "De er langt væk"

Af Jeppe Augustsen
29.03.2022 Kl. 08:45
Joao Laporte udelukker, at Barcelona kan hente de to verdensstjerner, Kylian Mbappé og Erling Haaland.

Barcelonas præsident, Joan Laporta, gjorde det tidligere på året klart, at klubben er tilbage på transfermarkedet, hvor de igen kan hente store spillere for store summer efter længere tid med en rodet økonomi.

Der er dog en grænse.

I et interview med RAC1 bliver Joan Laporta spurgt ind til potentielle handler, der omhandler Erling Haaland og Kylian Mbappé, men disse handler ser meget usandsynlige ud.

– Haaland og Mbappé til Barcelona? Vilkårene for disse to handler, som jeg er blevet fortalt.. Vi vil aldrig acceptere at betale de summer. Slet ikke, siger Barcelona-præsidenten til RAC1.

– Jeg ser dem begge langt væk fra Barcelona, lyder det fra Joan Laporta.

Kylian Mbappé skulle efter sigende være enig med Real Madrid, mens Erling Haaland også rygtet til Real Madrid samt Manchester City.

Annonce