Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barca-komet rygtes til Premier League: Nu reagerer klubben

Af Emil Plovgaard
05.06.2021 Kl. 20:48
FC Barcelona har ikke tænkt sig at lade Ilaix Moriba forlade klubben.

Af ren og skær nød, indleder FC Barcelona nu forhandlinger med klubbens komet, Ilaix Moriba, i den kommende uge. Det skriver den spanske avis, Marca.

Den 18-årige Moriba har netop overstået en imponerende sæson under ledelse af Ronald Koeman, hvor han fik sit gennembrud med 14 optrædener i La Liga.

På trods af, at han nu er brudt gennem som førsteholdsspiller, har hans kontraktuelle forhold vakt interesse hos flere klubber i Premier League.

Den spanske U17-landsholdsspillers kontrakt på Camp Nou udløber i sommeren 2022, og han rygtes til de to Premier League-klubber, Manchester City og Manchester United.

Ifølge Marca, vil Moriba og hans agent, som også er hans far, snakke med klubben om en kontraktforlængelse inden udgangen af denne måned.

Moribas nuværende lønkrav menes at overskride Barcelonas nuværende tilbud til en spiller i hans alder, selvom catalanerne dog skulle tilbyde en forbedret kontrakt med en varighed på tre år.

På grund af muligheden for at indgå en forhåndskontrakt med en ikke-spansk klub fra næste vinter, kan Koeman og bestyrelsen dog få en svær opgave i at få ham overbevist til at blive hos klubben.

 
Annonce