Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bandlyst journalist raser mod United: Fansene er jo ikke dumme

Af Jeppe Augustsen
05.12.2023 Kl. 17:48

Erik ten Hag har i dag afholdt et pressemøde forud for opgøret mod Chelsea, men ikke alle journalister var velkommen.

Manchester United havde bandlyst en række journalister.

Klubben har informeret, at man har bandlyst journalisterne på baggrund af ikke at have kontaktet klubbens presseafdeling, inden man har udgivet historierne.

En af de fire journalister, som var bandlyst, var Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News, som kort inden havde udgivet en artikel, der berettede om dårlig stemning i omklædningsrummet.

Nu har han udgivet en klumme, hvor han retter kritik mod Manchester United for at bandlyse ham.

– Under en heftig diskussion med en Manchester United-spiller ude foran holdets bus i Southampton i sidste sæson, spurgte spilleren mig: “Støtter du os?”. Jeg fortalte ham: “Journalistik er en upartisk industri”, skriver Samuel Luckhurst og fortsætter:

– Udvekslingen endte med, at spilleren havde bedre forståelse for, hvad rollen som Manchester United-korrespondent indebærer. Jeg understregede over for ham, at jeg havde kritiseret og rost hver spiller på den bus.

– Vi bliver beskyldt for at være negative. Det ironiske er, at spillere, spilleres pårørende, ledere, fans og pressemedarbejdere er mere opmærksomme på det negative.

Samuel Luckhurst fortæller også, at han flere gange har modtaget trusler fra spilleres nærmeste efter at have udgivet en artikel om den pågældende spiller.

Svingende præstationer og dårlige resultater i denne sæson har medført kritik i de engelske medier, og Samuel Luckhurst forsvarer sig selv ved at fortælle, at de arbejder for fansenes skyld.

– Fans til kampdage er ikke dumme. De har buhet af holdet regelmæssigt på Old Trafford denne sæson. Holdet har en minus målscore i Premier League og Champions League. De er ude af en af de turneringer, som de har vundet inden for de seneste seks og et halvt år. Det kan ikke være en masse roser.

– Ved at bandlyse journalister til pressekonference viser Manchester United foragt mod fansene, som vi stiller spørgsmålene for.

– Nu er nogle af os blevet dæmoniseret efter et nyt nederlag. Det er ikke min skyld, at Erik ten Hag valgte Martial, skændtes med ham og så tænke over, hvornår han skulle skiftes ud. Eller spille Rashford på højrekanten.

– Manchester United blev mobbet mod Newcastle i søndags, og nogle journalister føler, at Manchester United har forsøgt at mobbe dem over en historie, som er skrevet i god tro. Det vil de ikke lykkes med, slutter han.

På pressemødet blev Erik ten Hag spurgt ind til de rygter, som har floreret i medierne. Læs hollænderens svar her.

Annonce