Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ballon d’Or: Bischoff udpeger de tre bedste målmænd

Af Rasmus Leth
27.11.2021 Kl. 07:50
Tidligere professionel fodboldspiller og nuværende fodboldekspert Mikkel Bischoff har udpeget de tre bedste målmænd til Ballon d'Or, hvor danske Kasper Schmeichel er blandt de nominerede.
Til Discovery+ lægger den tidligere Brøndby-spiller kke skjul på, hvordan Kasper Schmeichels vinderchancer ser ud.
 
– Jeg tror ikke, han kommer til at vinde. Der er heller ikke nogen chance for det, siger Mikkel Bischoff til Eurosport.
 
I stedet vender Bischoff sig mod en udenlandsk kending.
 
– Donnarumma tror jeg måske kunne være en mulighed. Ikke nok med, at han vandt EM, så blev han også turneringens bedste spiller.
 
Bischoff tilføjer yderligere, at det ikke nødvendigvis er den bedste målmand, der vinder prisen ved dette års Ballon d'Or. 
 
– Jeg synes ikke, at han er den bedste målmand, Donnarumma, men jeg tror, at når du bliver EM's bedste spiller og vinder EM som målmand (…), så vinder du.
 
– Mendy i Chelsea har jo været en mur nogle gange, og var det jo også undervejs for Chelsea, da de vandt Champions League. Hvis det kun er kalenderåret, så er Mendy næsten den, jeg synes, der har stået bedst. Men jeg tror, at Donnarumma vinder. 
 
– Mendy er den bedste, og så synes jeg, at Courtois er nummer to, og så Donnarumma, også på grund af trofæerne, skulle være nummer tre. 
 
Bischoff mener dog, at Schmeichel har fortjent at være med i den gode halvdel af selskabet. 
 
– Han er med som nummer fem. Så synes jeg Oblak, som ikke har spillet så godt for Atletico i denne sæson, men som er en fantastisk målmand og vandt det spanske mesterskab, han er nummer fire. 
 
Den 65. årlige Ballon d'Or-ceremoni tager sig ud på mandag, d. 29. november, i Paris.

 

Annonce