Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale-agent: Hvorfor skulle verdens måske bedste spiller ville lade sig udleje?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.01.2020 Kl. 12:29
Agenten Jonathan Barnett lægger sjældent fingre imellem.

De fleste agenter vandrer på en hårfin linje,  når de udtaler sig om sine agenter.  Eksempelvis formår Mino Raiola, der repræsenterer Paul Pogba, altid at antyde, at franskmanden ønsker at forlade Old Trafford –  men uden at sige det eksplicit.

Det samme kan ikke siges om Gareth Bales agent, Jonathan Barnett. Han siger tingene, som de er, og nu skyder han rygterne om en mulig lejeaftale denne januar ned.

Tottenham var ellers blevet sat i forbindelse med sin tidligere superstjerne, men det lyder ikke til, at man skal få forhåbningerne for højt op.

– Hvorfor ville en af verdens bedste spillere lade sig udleje?  Det er latterligt, siger Barnett ifølge BBC.

– Lige nu skal han fortsætte med at spille for Real Madrid, og han har to og et halvt år tilbage på sin kontrakt.

– Han er glad, og forhåbentligt vinder han et par trofæer mere med Real Madrid.

Enkelte bettingsider havde ellers suspenderet væddemål på, at Bale ville vende tilbage til Tottenham, fordi de pludseligt havde modtaget adskillige bets.

Der er masser forlydender om, at Real Madrid fortsat forsøger at sælge ham, men Bale behøver ikke acceptere noget, selvom Zinedine Zidane og klubben umiddelbart forsøger at presse ham væk fra Santiago Bernabeu.

 

 

Annonce