Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bag kulissen: Chelsea tror mere og mere på Håland-sejr

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.02.2021 Kl. 07:52
Eurosport skriver, at Chelsea arbejder hårdt på at overbevise Erling Håland om, at de kan tilbyde ham det bedste projekt i Premier League.

Tirsdag udtalte Erling Hålands agent, Mino Raiola, at der maksimalt er 10 klubber i verden, som har råd til at signe den norske sensation.

Chelsea er uden tvivl blandt de udvalgte 10, og lige nu skulle The Blues gradvist blive mere og mere overbeviste om, at de faktisk er ved at vinde kampen om Dortmund-stjernen. Det skriver Eurosport.

Fra Premier League blot er der konkurrence fra Liverpool, Manchester City og Manchester United, men bag kulisserne skulle The Blues have haft fremskridt i forhandlinger med Håland, og man skulle have overbevist spilleren og folkene tæt på ham om, at man kan tilbyde et spillemæssigt projekt, som er værd at overveje.

Løbet er slet ikke vundet, men Chelsea skulle være af den overbevisning, at man er en del af udbrydergruppen, der fører ræset om den unge norske målmagers signatur –  sammen med Manchester City, som skulle have flirtet med Håland gennem de seneste to sæsoner.

 

Annonce