Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ayew kåret som månedens spiller hos The Eagles

Af Søren Nielsen
12.09.2019 Kl. 18:51
Ghaneseren Jordan Ayew har haft en forrygende august måned, hvor det er blevet til to scoringer i tre kampe. Det gode spil betyder, at han er blevet kåret som månedens spiller i Crystal Palace.

Crystal Palace sluttede godt af i august måned. Klubben sejrede mod henholdsvis Aston Villa og Manchester United. Begge kampe havde en ting til fælles udover sejren. Ayew blev noteret som målscorer.

Den 28-årige angriber er tilmed blevet kampens spiller i samtlige Premier League-kampe, som han har deltaget i, og derfor er det ikke nogen overraskelse, at prisen går til den beærede og målfarlige angriber.

– Jeg vil gerne takke fansene, og alle omkring klubben. Jeg er taknemmelig, men det her er blot begyndelsen. Det her giver mig endnu mere energi og lyst til at arbejde for klubben, siger Ayew til klubbens egen officielle side.

Angriberen håber selvsagt på at tage den gode form med videre til næste kamp, hvor Crystal Palace står overfor Tottenham. Kampen spilles lørdag eftermiddag.

 

 

Annonce