Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Watford-angriber på vej til Tyrkiet

Af Mads Bye Marboe
05.07.2019 Kl. 15:01
Galatasaray er interesserede i at hente Stefano Okaka, men Watfords prisskilt kan blive en forhindring, skriver lokalmediet Watford Observer.

29-årige Stefano Okaka fik blot 22 minutter på banen for Watford i første halvdel af sidste sæson, inden han blev udlejet til Udinese, hvor det efter årsskiftet blev til seks scoringer i 16 kampe.

Angriberen ser dog ikke ud til at have nogen fremtid hos The Hornets, og nu melder Watford Observer, at der skulle være tyrkisk interesse for Okaka.

Ifølge lokalmediet drejer det sig om mestrene fra Galatasaray, som efter sigende planlægger at byde £2.5 millioner på italieneren.

Watford Observer erfarer til gengæld, at englænderne vil have et større beløb for Okaka, som fortsat har to år tilbage af sin kontrakt med klubben.

Stefano Okaka har lavet otte scoringer i sine 52 kampe for London-klubben.

Annonce