Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United-stab bekymret over Erik ten Hags agent

Af Emil Plovgaard
19.09.2023 Kl. 06:21
Ansatte hos Manchester United er tilsyneladende bekymrede over den tætte tilknytning.

En del af personalestaben hos Manchester United har på det seneste udtrykt bekymring over Erik ten Hags agent, Kees Vos, involvering i transferaktiviterne på Old Trafford, skriver Daily Mail.

Vos, der ejer agentbureauet Sports Entertainment Group (SEG), er således blevet klubbens foretrukne partner, når det kommer til ind- og udgående transfers og også når det kommer til almen rådgivning om transfers.

 

Det tætte forhold mellem klubben og agentbureauet kommer også til syne ved, at Erik ten Hags agent, Nigel, arbejder som analytiker for agentbureauet.

I en sommer, hvor United brugte halvanden milliard kroner, var SEG blandt andet involveret i handlerne vedrørende Rasmus Højlund, Sofyan Amrabat og salget af Zidane Iqbal til Utrecht.

Den stigende indflydelse fra SEG har også frustreret andre agenter, der går glip af potentielle handler som følge af forbindelsen mellem bureauet og Ten Hag.

I tidens løb har SEG også sørget for at lande Robin van Persie, Memphis Depay og Daley Blind til United, men indtil Erik ten Hags ansættelse, som agentbureauet også var involveret i, var der ikke aktivitet at spore mellem klubben og agentbureauet.

Med til histoien hører dog også, at SEG er et stort og anerkendt agentbureau, der repræsenterer flere end 600 spillere og managere.

Ikke desto mindre er der altså ansatte hos United, der ikke er helt trygge ved situationen.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. United-legende ude med riven: "Det er en skændsel"

2. Kræver spilletid: Arsenal-stjerne truer med at forlade klubben

3. Aldrig set før: Arteta vil træffe mærkværdig beslutning

4Galt eller genialt: PL-klub prøver med ny opfindelse i madbod

5. Efter to oplæg: Mohamed Salah slår Premier League-rekord

Annonce