Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United forbereder rekordbud på Saúl

Af Mads Bye Marboe
13.09.2018 Kl. 20:11
Manchester United planlægger at byde hele £134 millioner på Atletico Madrids Saúl Ñiguez, skriver den spanske avis, Ok Diario.

Manchester United har haft kig på Atletico Madrids Saúl Ñiguez længe, og De Røde Djævle begyndte angiveligt at holde øje med midtbanespilleren allerede tilbage i 2014, hvor han var udlejet til Rayo Vallecano.

Spanieren underskrev en ny kontrakt med Atletico Madrid tidligere på sommeren, men den spanske avis, Ok Diario, beretter, at en række klubber fortsat arbejder på at hente Atletico-profilen.

Ifølge mediet kæmper PSG, Manchester City og Real Madrid om spilleren, men Manchester United er også en del af jagten på Saúl, og de forsvarende vicemestre er efter sigende i gang med at planlægge et enormt bud på den spanske landsholdsspiller.

Buddet lyder på omkring £134 millioner, hvilket svarer til mere end 1,1 millarder kroner. Det betyder således, at Saúl kan blive klubbens dyreste indkøb nogensinde.

Saúl skiftede som ungdomsspiller til Atletico Madrid i 2008. Han har også en fortid på Real Madrids akademi.

Annonce