Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Tottenham holder øje med Richarlison

Af Pelle Rigtrup
14.11.2017 Kl. 09:05
Tottenham har set sig lune på Watfords Richarlison, der har imponeret stort i sæsonens første 11 kampe.

Det lignede et scoop, da Watford i sommer kunne præsentere Richarlison som ny spiller i klubben, og brasilianeren har da også allerede opnået stor succes på Vicarage Road. 

Fire mål i 11 kampe er det blevet til for offensivspilleren, der har været en af de bedste spillere for Watford.

Ifølge Daily Mirror kan Richarlison dog snart være fortid hos i Watford, da Tottenham angiveligt har set sig lune på ham. 

Spurs har eftersigende allerede haft scouts ude og se på brasilianeren, og klubben overvejer nu, om de skal afgive et bud. 

Det bliver dog næppe billigt for Tottenham at hente offensivspilleren til klubben. Watford har således udstyret ham med en 5-årig kontrakt, og prisen bliver formentlig noget højere end de £11,2 mio., The Hornets betalte for at få ham til klubben. 

Annonce