Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Stor overraskelse i dansk startopstilling - Christensen starter

Af Morten Bruun Jørgensen
14.11.2017 Kl. 13:21
Åge Hareide planlægger en stor overraskelse i den danske startopstilling i aften.

Danmark skal i aften forsøge at spille sig videre til VM-slutrunden, når de på udebane møder Irland på Aviva Stadium klokken 20.45. 

Her var det forventet, at der maksimalt ville komme én udskiftning i den danske startopstilling i forhold til det første opgør. Yussuf Poulsen og Andreas Cornelius så ud til at skulle kæmpe en startplads på højre kant, men Åge Hareide har blandet kortene lidt mere.

Ifølge BT er det nemlig landstrænerens plan, at Peter Ankersen ryger en tur på bænken til fordel for Andreas Christensen. Chelsea-spilleren har ikke meget erfaring med at spille på højre back, men Hareide vil tilsyneladende gå på kompromis for at dække ind for irernes styrke i luftspillet. Her er Christensens evner klart bedre end Ankersens. 

Foruden den overraskende ændring i forsvaret ser det også ud til, at Yussuf Poulsen får en startplads længere fremme på banen. RB Leipzig-spilleren er ifølge avisen udset til at erstatte Nicolai Jørgensen, der stod svagt i billedet i den første kamp. Dermed vil Andreas Cornelius blive rykket ind centralt, mens Poulsen skal udfylde pladsen på højre kant. 

Det danske landshold forventes derfor at stille op i følgende startopstilling:

 

Annonce