Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Premier League-legende skal promovere Newcastle

Af Emil Plovgaard
09.10.2021 Kl. 09:40
Alle kneb gælder i jagten på et bedre omdømme, og nu vil de saudiarabiske ejere benytte sig af klublegende.

Den tidligere Newcastle-anfører og Premier League-legende Alan Shearer skal hjælpe klubbens nye ejere fra Saudi-Arabien med at promovere og rådigve.

Det skriver Daily Telegraph.

Torsdag aften købte Public Investment Fund sig ind i Newcastle, og det har skabt overskrifter – flest negative af slagsen.

Men det dårlige omdømme skal der nu laves om på.

Derfor vil klubben hente Alan Shearer ind i en rolle som ambassadør, hvor han vil repræsentere klubben udadtil.

Alan Shearer er en sand legende i Newcastle og omegn efter sin tid i klubben, der bød på 148 mål i 303 kampe.

Derudover er han også noteret for 63 landskampe på Englands A-landshold med 30 mål til følge.

Annonce