Avis: Pogba-agent vil have rekordstor tiltrædelsesbonus
Mino Raiola, der er agent for Paul Pogba, bekræftede tidligere på ugen, at de havde indledt forhandlinger med Real Madrid.
Nu forlyder det i den spanske presse, at Manchester United også har intensiveret jagten på den franske midtbanespiller, hvor de står klar med et bud på €120 millioner.
Det svarer til 900 millioner kroner, men det vil ikke blive den fulde pris for Juventus-stjernen, da Mino Raiola også vil have en stor bonus.
Ifølge den spanske avis, AS, vil Mino Raiola have en rekordstor tiltrædelsesbonus, der lyder på hele €25 millioner. Det svarer til 185 millioner kroner.
Med en årsløn på €12 millioner samt en stor tiltrædelsesbonus til agenten vil det altså koste Manchester United over en milliard kroner, hvis de vil have fat i Paul Pogba.