Avis: Newcastle slår rival om hollandsk landsholdsspiller
Neil Moxley skriver i dag i Sunday People, at Newcastle nærmer sig Georginio Wijnaldum, eftersom han har afvist at skifte til Sunderland. Sunderland har i stedet rettet fokus mod Evertons Aiden McGeady.
Newcastles nye træner, Steve McClaren, kender PSV-midtbanespilleren fra sin tid i hollandsk fodbold, og her har han kunnet se Wijnaldum være en af PSVs vigtigste spillere i de seneste år.
Prisen på den hollandske landsholdsspiller er også derefter. Mirror rapporterer, at Newcastle skal betale £15 millioner, hvilket vil gøre ham til klubbens næstdyreste signing nogensinde sammen med Alan Shearer – kun overgået af Michael Owen, der kostede £16 millioner.
McClaren har fået grønt lys af klubbens ejer, Mike Ashley, til at bruge store summer denne sæson for at få klubben tilbage på ret køl.