Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester United viser interesse for Christian Eriksen

Af Emil Plovgaard
04.04.2022 Kl. 09:23
To engelske storklubber holder øje med Christian Eriksen, skriver Daily Mail.

To engelske storklubber holder øje med Christian Eriksen.

Den ene er Manchester United, og den anden er Tottenham.

Sådan skriver Daily Mail.

Danskerens opvisning på Stamford Bridge i lørdagens 4-1-nedsabling af Chelsea har gjort det så godt som umuligt for Thomas Frank og Brentford at holde mere længere på den danske landsholdsstjerne.

Eriksen har skrevet under på en kort aftale med Brentford, der gælder for den resterende del af indeværende sæson, og det har indtil videre vist sig at være en god idé.

Siden sit comeback i Premier League og på landsholdet, har han leveret solide præstationer, og det er begyndt at dufte af fordums storhed.

I sidste uge kom det frem, at Brentford forholder sig optimistiske vedrørende en kontraktforlængelse, men interessen udefra er ikke til at kimse ad.

Det handler dog i sidste ende om, hvad Christian Eriksen vil. De trygge rammer og danske holdkammerater hos Brentford har afgjort været med til at sikre ham et stabilt fundament.

Annonce