Avis: Manchester United vil forlænge med komet
Manchester United har angiveligt planer om at indlede kontraktforhandlinger med tunesiske Hannibal Mejbri.
Det skriver Manchester Evening News.
Lige nu resterer der mindre end et år af Mejbris kontrakt med klubben, men der findes en option på yderligere et år, som kan forlænges.
Det er ikke et presserende emne for klubben, men alligevel har man tænkt sig at fremskynde processen, lyder det.
Mejbri spillede lørdag sin første hele kamp for Manchester United i udesejren mod Burnley. Den offensive scorede sit første mål for klubben i 1-3-nederlaget til Brighton.
Han har optrådt fem gange på Manchester Uniteds førstehold og har overgået Donny van de Beek, så han nu anses som det klare alternativ til Bruno Fernandes.
Mejbri skiftede som 16-årig til Manchester United fra AS Monaco for 75 millioner kroner i 2019.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Her er rundens hold for 6. spillerunde
2. Bizar regel i Bundesligaen: Harry Kane frataget sit hattrick
3. Vild præstation: Arsenal-dansker laver hattrick
4. Åh nej: Arsenal-stjerne skadet – kan være ude i flere uger