Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester City vil forlænge med stjerne

Af Emil Plovgaard
01.07.2022 Kl. 15:14
Han havde en af sine bedste sæsoner i den netop overståede sæson.
Manchester City vil gerne forlænge Riyad Mahrez' kontrakt med klubben efter en fornem sæson.
 
Det skriver Daily Mail, der også beretter, at de forsvarende Premier League-mestre nu har påbegyndt kontraktforhandlingerne med den 31-årige algierer.
 
I øjeblikket resterer der 12 måneder af City-stjernens kontrakt, som i den forgangne sæson sluttede som klubbens topscorer med i alt 24 mål. Det bedste udbytte siden skiftet fra Leicester i 2018.
 
Der har været en positiv stemning omkring de indledende forhandlinger, og der er en generel forventning hos Manchester City om, at Mahrez gerne vil binde sin fremtid til klubben.
 
Både Gabriel Jesus og Raheem Sterling, der begge har kontraktudløb, ventes at forlade klubben til fordel for henholdsvis Arsenal og Chelsea i dette transfervindue.
Annonce