Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Erik ten Hag vil lokke Barca-stjerne til United

Af Emil Plovgaard
22.04.2022 Kl. 17:18
Den hollandske cheftræner vil byde på en gammel kending.

Det forventes, at der vil blive ryddet gevaldigt op hos Manchester Uniteds nuværende trup til sommer, men der skal omvendt også nye spillere ind. Det er en opgave, klubbens kommende træner, Erik ten Hag, allerede er gået ind til.

Den 52-årige hollænder får angiveligt i omegnen af to milliarder kroner at rutte med, hvis man skal tro meldingen fra normalt velinformerede The Times tidligere fredag.

Manchester United har præsteret under niveau i indeværende sæson, og det vil klubbens nye cheftræner, Erik ten Hag, rette op på. Ifølge den spanske avis Sport, vil den kommende Manchester United-træner forsøge at lokke Frenkie de Jong med til Old Trafford.

Ten Hag og De Jong har arbejdet sammen hos Ajax, hvor sidstnævnte for alvor fik sit internationale gennembrud. Det gennembrud førte til, at Frenkie de Jong i 2019 blev solgt fra Ajax til FC Barcelona for 75 millioner euro – svarende til 562 millioner danske kroner.

Sport skriver, at FC Barcelona sandsynligvis ikke vil gå med til at sælge ham under den pris, de i sin tid gav for ham, og at man er opsat på at beholde ham.

Annonce