Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Derfor droppede Liverpool og Manchester United Aaron Ramsey

Af Kalle Thue Gregersen
11.02.2019 Kl. 20:35
Aaron Ramsey skifter til Juventus på en fri transfer til sommer. Liverpool og Manchester United var også interesserede i waliseren, men begge klubber trak sig, melder London Evening Standard.

Aaron Ramsey skifter til Juventus, når kontrakten med Arsenal udløber til sommer. Midtbanespilleren har ifølge journalisten David Ornstein skrevet under på en kontrakt, der gør ham til den bedst betalte britiske spiller nogensinde med en ugentlig løn på £400.000. 

Juventus var ikke alene om interessen for Ramsey. London Evening Standard-journalisten, James Olley, hævder, at Manchester United og Liverpool også overvejede muligheden for at hente waliseren. 

Begge klubber måtte ende interessen, da de hørte om Ramseys astronomiske løncheck i det italienske, men det var ifølge avisen ikke den eneste grund. 

Jürgen Klopp har længe beundret Ramsey, som har mange af de egenskaber, som tyskeren leder efter i en midtbanespiller. Liverpool-manageren besluttede at droppe Ramsey, da han mente, at midtbanen ikke behøvede mere bredde. 

Manchester United forhørte sig angiveligt om Ramsey i sommer og har siden fyret Jose Mourinho. Af den grund har de været modvillige i forhold til at skrabe midler sammen indtil en permanent løsning er fundet til managerposten. 

28-årige Ramsey har spillet for The Gunners siden 2008. 

Annonce