Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: City-signing sætter gang i United-transfer

Af Morten Bruun Jørgensen
24.06.2019 Kl. 13:46
Et stort køb af Manchester City kan betyde, at Manchester United også kommer til at agere i sommerens transfermarked.

En større transferrokade kan være på vej i det engelske og italienske.

Det er næppe nogen hemmelighed for nogen, at Manchester City gerne vil have fingrene i Joao Cancelo, for gennem længere tid har de engelske mestre været i forhandlinger med Juventus.

Hvis det lykkes for Manchester City at få fingrene i den portugisiske landsholdsspiller, skal Juventus have fundet sig en ny højre back, og her har den italienske storklub ifølge the Telegraph udpeget Matteo Darmian som afløseren.

Han er kommet til overs i Manchester United, og den engelske storklub er klar på at sælge ham denne sommer, for klubben forventer at kunne hente Aaron Wan-Bissaka meget snart, og en del af det køb skal finansieres med de penge, som Matteo Darmian kan indbringe.

På den måde kan der Manchester City sætte gang i en handel hos rivalerne fra Manchester United, men inden det hele kan blive sat i gang, skal the Citizens dog sandsynligvis have fundet en køber til Danilo, som bliver til overs.

Annonce