Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Av, Conte: Tottenham-stjerne tvivlsom til London-derby

Af Emil Plovgaard
29.09.2022 Kl. 09:08
Han var ellers i stand til at spille 90 minutter i tirsdags.
Tottenhams svenske offensivspiller Dejan Kulusevski er tvivlsom til lørdagens derby mod Arsenal.
 
Således vendte svenskeren ifølge London Evening Standard tilbage fra landsholdslejren med en mulig muskelskade, og det viste scanninger onsdag så også var tilfældet.
Kulusevski startede inde i begge Sveriges Nations League-kampe mod Serbien og Slovenien i løbet af landsholdspausen.
 
Offensivspilleren var i stand til at spille samfulde 90 minutter i forbindelse med tirsdagens kamp mod Slovenien, der endte 1-1, men nu er han altså tvivlsom.
 
Kulusevski blev smidt på bænken i tre kampe i træk før mødet med Leicester, og Conte fortalte, at han havde brudt en af sine regler, da han angiveligt havde orienteret Kulusevski, om hvorfor det var sket.
 
Antonio Conte ventes at give en opdatering om skadens omfang på pressemødet senere i dag, torsdag.
 
Conte kan dog glæde sig over, at han fortsat kan vælge en fronttrio bestående af Harry Kane, Heung-min Son og Richarlison.
 
Tottenham kan med en sejr overgå de bitre ærkerivaler fra Arsenal, der aktuelt indtager førstepladsen i Premier League.
Annonce