Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

The Athletic: Manchester United viser reel interesse for Leeds-stjerne

Af Emil Plovgaard
27.04.2022 Kl. 08:42
Det skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.

Manchester United har længe været sat i forbindelse med Leeds-stjernen Kalvin Phillips, men noget tyder på, at der nu er mulighed for, at et skifte reelt kommer til at ske.

Det skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.

En forstærkning af midtbanen er blevet en prioritet på Old Trafford, hvor Paul Pogba sandsynligvis stopper.

Det gør også Nemanja Matic, og derfor er det af afgørende betydning, at klubbens kommende, Erik ten Hag, retter fokus mod banens midte.

Kilder fortæller til The Athletic, at Manchester United er begyndt at undersøge muligheden for at hente Phillips for 50 millioner pund, svarende til 440 millioner kroner. Der har dog ikke været direkte kontakt mellem de to klubber endnu.

Ten Hag forventes at få en stor indflydelse på klubbens transferaktiviteter den kommende sommer, men han vil få støtte af klubbens nuværende manager, Ralf Rangnick.

Annonce