The Athletic: FC Barcelona i forhandlinger med City-stjerne
Ilkay Gündogan kan frit forhandle med interesserede klubber fra udlandet.
Manchester City-stjernens kontrakt står nemlig til at udløbe til sommer, og midtbanespilleren er da også allerede i kontakt med en anden klub.
Således kan det normalvist troværdige medie The Athletic nu afsløre, at Gündogan skulle være i forhandlinger med FC Barcelona.
LÆS OGSÅ: Højlund afviste denne Premier League-klub
Kilder, der befinder sig tæt på forhandlingerne, mener at vide, at handlen nok skal gå igennem.
Samtidig har Manchester City henvendt sig til den 32-årige spillers agent med henblik på en forlængelse, men parterne er en smule fra hinanden, lyder det.
Mediet beretter desuden, at Gündogan skulle være klar til at acceptere en lønnedgang i Catalonien, men det vil forudsætte, at han tilbydes en kontrakt, der varer flere år.
I alt er det blevet til 290 kampe i City-trøjen for den tyske midtbanespiller, der i den forbindelse står noteret for 53 mål og 37 oplæg.
Derudover er det blevet til 66 A-landskampe for Tyskland.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank er favorit til PL-job