Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa vil forsøge at købe engelsk landsholdsprofil

Af Redaktionen
03.04.2022 Kl. 09:29
I sommerens transfervindue vil Aston Villa forsøge at købe Kalvin Phillips i Leeds.

For tre år siden var der bud efter Kalvin Phillips fra Aston Villa, men dengang afviste Leeds buddene på den engelske midtbanespiller, der sidenhen har udviklet sig enormt og nu er blevet fast mand på landsholdet.

Prisen for Phillips er derfor også kun steget, men til sommer vil Aston Villa igen forsøge at teste Leeds villighed til at holde på ham.

Det skriver The Telegraph.

Birmingham-klubben går ind til sommerens transfervindue med en ambition om at hente en defensiv midtbanespiller, og det forlyder også, at Aston Villa er klar til at byde et rekordbeløb for Phillips.

Gennem et stykke tid har Leeds været i kontraktforhandlinger med Phillips, men de er strandet, og derfor er det uvist, hvorvidt den 26-årige midtbanespiller fortsætter i klubben.

Det siges også, at Aston Villa fortsat har et godt øje til Brightons Yves Bissouma, som man forsøgte at købe i januar.

Annonce