Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Assistent forklarer: Derfor har vi flyttet Salah ind centralt

Af Kalle Thue Gregersen
14.02.2019 Kl. 17:56
Mohamed Salah har i denne sæson fået en mere central rolle og har i flere kampe fungeret som angriber. Tanken bag dette er at give Roberto Firmino en mere fri rolle, lyder forklaringen fra Pep Lijnders.

Mohamed Salah tog i sidste sæson Premier League med storm og blev ligatopscorer fra sin position som højre kant. 

Jürgen Klopp og trænerteamet har i denne sæson eksperimenteret lidt mere med formationen, og Salah har ofte ligget længest fremme i en 4-2-3-1-formation, hvor Roberto Firmino er faldet ned i 10'er-positionen. 

Pep Lijnders, der har overtaget assistenttrænertjansen efter Željko Buvač, forklarer overfor Goal tanken med at rykke Salah ind som angriber. 

– Først og fremmest har Mo evnen til at score fra den indvendige side. Det differentierer ham fra mange andre lignende typer. Han er en sand målscorer. Det gør det lettere for os at lave en fri rolle til Bobby, hvis vi har Mo så højt oppe i banen som muligt, fordi han er en trussel med sin hurtighed, sagde den hollandske assistent til Goal

– Det var vigtigt for os at få en frigjort spiller, så vi kan finde Mo på en nemmere måde. Vi får bedre bevægelse i offensiven til at angribe deres sidste kæde. 

– Det er vigtigt for Mo at forstå spillet fra den position. Det er fantastisk for ham, fordi han er tættere på målet, han kan bruge sin hurtighed mere og han er der, hvor vi vil have ham til at være. Det er en naturlig udvikling for ham. 

Ifølge transfermarkt.com har Salah i denne sæson spillet 13 kampe som spidsangriber og lavet 14 mål samt syv assists. Han har fået 18 kampe på højrekanten med seks mål til følge og tre kampe som hængende angriber. 

 

Annonce