Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta vil bryde Old Trafford-forbandelse

Af Pelle Rigtrup
31.10.2020 Kl. 09:04
Mikel Arteta håber, at Arsenal endelig kan hente en ligasejr mod Manchester United på Old Trafford.

Arsenal har ikke vundet de seneste to ligakampe, og skal man tro statistikken bliver det heller ikke til en sejr i morgendagens opgør mod Manchester United på Old Trafford. 

The Gunners har nemlig ikke formået at besejre De Røde Djævle på Drømmenes Teater i Premier League siden 2006. 

Det må siges at være en skræmmende statistik, og Mikel Arteta håber da også på, at det vil vende i morgen:

– Det er 14 år siden, at Arsenal vandt en ligakamp på Old Trafford, men efter nederlaget til Leicester vil det være det perfekte scenarie, hvis vi formår at vinde mod Manchester United, siger han ifølge Goal

Forud for opgøret ligger Arsenal på 11. pladsen med ni point, mens Manchester United er på 15. pladsen med 7 point. De Røde Djævle har dog en kamp i hånden i forhold til Arsenal. 

Annonce