Arteta til exit-ivrig Arsenal-spiller: Tag den med ro
Lucas Torreira har efter tabet af sin mor til COVID-19 ikke lagt skjul på, at han ønsker at forlade Arsenal og vende hjem til Sydamerika og spille for Boca Juniors, så han kan være tættere på sin familie.
Men nu har Mikel Arteta forholdt sig til midtbanespillerens bøn, og Arsenal-træneren føler ikke, denne sorgfyldte periode er det ideelle tidspunkt for uruguyaneren at træffe den beslutning på.
– Vi har snakket med ham, og vi ved, hvor svær denne tid er for ham. Han var meget knyttet til sin mor, og der er meget, der passerer gennem hans sind lige nu, men han bliver nødt til at tage den med ro. Dette er ikke øjeblikket at træffe sådanne beslutninger på, sagde Arteta til onsdagens pressemøde ifølge Daily Mirror.
– Jeg forstår udmærket godt hans behov for at være tættere på familien, men tiden er ikke rigtig, og det er en beslutning, som skal foretages af flere parter. Nu kommer ikke til at ændre noget.