Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta svinger øksen: Fem spillere skal sælges

Af Jeppe Augustsen
23.03.2020 Kl. 11:53
Mikel Arteta gør sig klar til den store udrensning i Arsenal-truppen, melder Football.london.

Selvom fodbolden i Premier League er sat på pause, er klubberne i gang med at forberede sig til næste sæson.

Der er fokus på sommerens transfervindue, og Mikel Arteta planlægger den store udrensning.

Ifølge Football.london står fem spillere til at blive solgt.

I defensiven forventes det, at både Shkodran Mustafi og Sokratis Papastathopoulos forlade klubben. Begge blev rygtet væk i januarvinduet, men meget tyder på, at denne sæson bliver den sidste for deres vedkommende i Arsenal-trøjen.

Derudover er det også sandsynligt, at Sead Kolasinac bliver solgt, da Mikel Arteta har en større tiltro til Kieran Tierney og Bukayo Saka.

Mohamed Elneny og Henrikh Mkhitaryan, som i denne sæson er udlejet til henholdsvis Besiktas og Roma, har formentlig heller ikke en fremtid i klubben, og London-klubben vil forsøge at få nogle millioner i kassen for dem, som de kan bruge på andre transfers.

Annonce