Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-stjerne afslører: Måtte overleve på 148 kroner om ugen

Af Emil Plovgaard
05.12.2023 Kl. 20:13

Arsenals Jorginho fortæller, at han var nødt til at overleve på 148 kroner om ugen, efter at hans agent stjal penge fra ham.

Den italienske landsholdsspiller, der er født i Brasilien, oplevede en hård tid, da han skiftede til europæisk fodbold.

Her tørnede han i en alder af 15 år ud for italienske Hellas Verona.

– Jeg tog til Italien, og så levede jeg for 148 kroner om ugen.

– Jeg boede på et kloster. Vi så ikke præsterne. Der var en afdeling for præsterne, og så var der en anden del med en afdeling med senge, som var til unge studenter og unge fodboldspillere.

– Og jeg boede sammen med fem drenge. Vi var seks på værelset i alt, og vi blev behandlet så godt. Da jeg ankom der for første gang, var jeg 15 år.

– Jeg var 15 år, og vi var vant til at leve for 148 kroner om ugen i halvandet år. Så var det, jeg fandt ud af, at min agent havde taget penge fra mig, siger Jorginho i et interview med The Athletic.

Jorginho: – Da jeg fandt ud af det, blev jeg tosset

Jorginho vil ikke sætte tal på, hvor mange penge, agenten stjal fra ham. Han blev spurgt ind til, om det var mange penge.

– I dén situation? Ja. Det var det. Og da jeg fandt ud af det, blev jeg tosset. Fodbolden var forbi i dét øjeblik. Jeg ville bare gerne hjem.

– For mig var det forbi. Jeg ville gerne give op, siger Jorginho, som fortæller, at han ringede hjem og græd.

– Jeg sagde, at nu var det nok. Og jeg levede for 148 kroner om ugen. Jeg kunne ikke hjælpe min mor eller min far. Så hvad havde jeg gang i?

– Jeg savnede det hele – mine venner, min familie, mit hjem.

Jorginho blev dog opfordret af sine forældre til at klø. Og det gav pote.

Den i dag 31-årige Arsenal-spiller har haft en scuccesrig karriere, der også har taget ham forbi Napoli og Chelsea.

Derudover er det blevet til 50 A-landskampe for Italien.

I sommer forsøgte Arsenal desuden at kapre en Chelsea-transfer. Læs mere her.

Annonce