Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal søger tilladelse: Ønsker at forhandle med Wolves-manager

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.12.2019 Kl. 07:10
The Gunners skulle angiveligt være klar til at bede Wolverhampton om tilladelse til at forhandle med Nuno Espirito Santo.

Hvis Wolverhampton giver grønt lys, ønsker Arsenal at forhandle med Nuno Espirito Santo i den kommende uge.  Det skriver Daily Mail denne lørdag.

Det er dog ikke ensbetydende med, at portugiseren er spidskandidat. Faktisk skulle Espirio Santo blot være én ud af hele 12 forskellige trænere, som The Gunners lige nu anser som klubbens måske kommende manager.

En anden gammel Premier League-kending, Roberto Martinez, der i dag er landstræner for Belgien, skulle også være blevet kontaktet.

En række andre kandidater skulle være Mauricio Pochettino, Mikel Arteta og Patrick Vieira, og Arsenal holder i øjeblikket samtaler med dem alle, inden man skærer feltet ned til tre mulige trænere.

Samtidigt har Freddie Ljungberg afsløret, at han ikke har fået lov til at udnævne assistenttrænere, hvilket indikerer, at Arsenal er interesseret i at kunne offentliggøre sin nye permanente træner hurtigst muligt.

 

Annonce