Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-profiler kæmper for at blive klar til City-brag

Af Pelle Rigtrup
12.12.2019 Kl. 09:40
Arsenal kan være uden flere profiler i weekendens opgør mod Manchester City.

Arsenal må se bort fra flere spillere, når de senere i dag møder Standard Liege i Europa League, men heldigvis for the Gunners skal det gå meget galt mod belgierne, hvis de ikke skal sikre sig videre avancement. 

I Premier League har Arsenal dog større problemer, og søndagens opgør mod Manchester City er derfor meget vigtigt, da the Citizens er en af konkurrenterne til top fire. 

Desværre for Arsenal kan de ifølge The Independent være uden flere af de førnævnte spillere til braget mod City. 

Mediet melder, at Hector Bellerin, Granit Xhaka og Nicolas Pepe alle kæmper en hård kamp for at blive klar, og det vil være et hårdt slag for Arsenal, hvis de må undvære de tre spillere. 

Arsenal har inden søndagens opgør syv point op til Chelsea på fjerdepladsen. 

Annonce