Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-profil i skadesproblemer: Bliver ikke klar til sæsonstart

Af Emil Eire Frerk Olsen
03.08.2021 Kl. 10:25
Arsenals midtbane-profil Thomas Partey misser sæsonstarten i Premier League grundet en ankelskade.

Arsenals Thomas Partey pådrog sig i den forgangende uge en omfattende ankelskade, hvilket har sat spørgsmålstegn ved, hvornår The Gunners igen kan gøre brug af deres profilerede ghaneser.

Med under to uger til sæsonstart, står man i klubben i en kamp imod uret om at få midtbanespilleren klar igen.

Derfor har man planlagt scanninger til spilleren, der skal forsøge at komme til bunds i præcis, hvilken skade det er, der plager den tidligere Atletico Madrid-profil.

Det erfarer ESPN-journaliten James Olley, der hævder, at Partey vil gå til en specialist i løbet af ugen og blive scannet, mens det lige nu er svært at sige præcis, hvornår vi kan forvente at se Partey tilbage i aktion igen.

Olley understreger dog, at man ikke skal forvente at se spilleren tilbage 'i løbet af de næste par uger'.

28-årige Thomas Partey, der sommer blev hentet fra Spanien til det nordlige London for lidt mere end £40 millioner, har indtil videre optrådt 33 gange for Arsenal i alle turneringer. 

Et antal, der kunne være højere, havde det ikke også været for skader i 2020/21.

Annonce