Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende: United-sejr over Liverpool vil være det største chok nogensinde

Af Marcus Sørensen
19.10.2019 Kl. 08:10
Arsenal-legende Martin Keown er bestemt ikke positiv over for Manchester United, som han kalder for pinlige og spår meget små chancer mod Liverpool senere i dag.

Det højtprofilerede derby mellem Manchester United og Liverpool står for døren i denne weekend, hvor Premier League vender tilbage efter landskampspausen.

På trods af at opgøret spilles på Old Trafford går Liverpool ind til opgøret som klare favoritter. Klopps tropper har nemlig vundet alle otte kampe i denne sæson. På den anden side står Manchester United blot med ni point og en 12. plads.

Tidligere Arsenal-profil Martin Keown er meget kritisk over for Manchester United, som han slet ikke kan se slå Liverpool. Faktisk går han så langt som at sige, at det vil være det største chok nogensinde, hvis det sker. 

– Det er Manchester Uniteds værste form i 30 år, fortæller Martin Keown til TalkSPORT med reference til Uniteds blot ni point i otte kampe.

– Hvis Solskjær gør det denne weekend (slår Liverpool, red.), vil det være det største chok, jeg husker nogensinde i Premier League. Men når du ser på deres seneste præstation mod Newcastle – hvor skal det så komme fra?

– I øjeblikket synes jeg det er pinligt, hvad vi ser fra Manchester United.

– Det er en perfekt mulighed for at vende tingene rundt, men dette Liverpool-hold er som en vindende maskine. Deres tre i front (Salah, Firmino, Mané, red.) spiller med bolden, uden bolden, de presser dig, og de spiller med så meget fart. Har United benene og farten til at holde styr på dem?, slutter Keown.

Manchester United har blot vundet én af de seneste fem kampe og tabte senest til bundholdet Newcastle.

Annonce