Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende: Luiz skal være holdkaptajn

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.09.2019 Kl. 09:33
Paul Merson mener, at den brasilianske forsvarer fortjener titlen som anfører.

Granit Xhaka har hidtil båret anførerbindet for The Gunners denne sæson, men stod det til Arsenal-legenden Paul Merson, så burde David Luiz fremover iføre sig det i stedet.

– David Luiz skal være kaptajn, for han er kendt for at være en vinder. Folk kritiserer ham måske ofte, men han kommer til at spille fast hver uge, fortæller Merson til Sky Sports.

En anden mand, som giver alt for at vinde, og som netop sikrede Arsenal sejren mod Aston Villa søndag, Pierre-Emerick Aubameyang, er et andet godt bud, mener Merson.

– Jeg er ikke en stor fortaler for at have angribere som anførere, men Aubameyang er et andet godt bud. Han kommer også til at spille fast hver uge, siger den tidligere Arsenal-spiller.

 

Annonce