Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal gav ham gratis væk i 2017 - nu vil de hente ham for 87 mio. kr.

Af Emil Plovgaard
23.07.2021 Kl. 19:23
Han var en vigtig del af Rangers' succes i seneste sæson, og nu er han klar til at tage skridtet videre.

I 2017 blev der sagt farvel mellem Glen Kamara og Arsenal.

I 2019 skiftede han Dundee ud med Rangers for bare 50.000 pund.

I 2021 kan Rangers og Steven Gerrard så indkassere en fyrstelig fortjeneste på finske Glen Kamara, der efter sigende skal koste 10 millioner pund – svarende til 87 millioner danske kroner.

Den tidligere Arsenal-spiller er således et emne for sin gamle klub. Det erfarer GiveMeSport.

Den 25-årige finne var en væsentlig del af Rangers' succes-sæson, hvor klubben fra Glasgow vandt det skotske mesterskab efter mange års tørke som følge af flere skandaler og tvangsnedrykning til League Two.

I sidste sæson blev det til i alt 51 kampe for Rangers, mens han desuden har repræsenteret Finlands A-landshold 34 gange.

Glen Kamara har kontrakt med Rangers frem til sommeren 2023.

Annonce