Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal "føler sig sikre" på signing af Bellerin-afløser

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.04.2021 Kl. 13:38
90 Min skriver, at Arsenal har stor tiltro til, at klubben nok skal ende med at signe Max Aarons denne sommer.

Hector Bellerin er åben for nye udfordringer, mens Arsenal ikke vil stå i vejen for den spanske højrebacks exit denne sommer. I stedet ønsker The Gunners at erstatte Bellerin med en yngre model, nemlig 21-årige Max Aarons fra Norwich.

Det erfarer 90 Min.

Arsenal har gennem længere tid fulgt den unge engelske U21-landsholdsprofil, der har været fast inventar på Norwichs førstehold gennem flere sæsoner nu. Trods deres oprykning til Premier League skulle Kanariefuglene også være villige til at sælge Aarons, hvis en klub byder omkring £30 millioner.

Der er formentligt nogle, der bider på. Arsenal er ikke ene om interesse, da både Manchester City, Everton, West Ham, Leicester og Newcastle har bedt om at blive holdt informeret om den unge højrebacks transfersituation. Arsenal føler sig bare overbeviste om, at de snildt kan lukke en handel.

Det skyldes blandt andet, at Aarons er født og opvokset i London, før han som 16-årig flyttede til Norwich og blev indlemmet i klubbens akademi. Nu skulle han være mere end klar til at vende tilbage til fødebyen.

Men lad os nu se; Fabrizio Romano skrev forleden, at Everton var i fremskredne forhandlinger med Aarons. Den italienske transferguru plejer at være exceptionelt pålidelig, og hans track record er uden tvivl bedre end 90 Mins. Derfor bør du nok vente lidt med at skrue helt op for forhåbningerne, hvis du er Arsenal-fan.

 

Annonce