Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Årets afbrænder? Se afslutningen her

Af Morten Bruun Jørgensen
08.04.2024 Kl. 22:30

Set over hele sæsonen har Chris Wood overpræsteret sin xG i rigtig høj grad.

Nottingham Forest-angriberen har altså scoret en del flere mål, end det har været forventet af ham.

Men i weekenden led den statistik lidt af et knæk, da han fik en gigantisk chance for at bringe Nottingham Forest foran 2-1 mod Tottenham.

En bold havnede noget tilfældigt hos den store angriber, som fra en meters afstand hamrede til bolden.

Desværre for Wood og Nottingham Forest manglede der kvalitet i afslutningen, for den strøg direkte ind på stolpen.

I videoen øverst i artiklen kan du se den store afbrænder, som må kandidere til en af sæsonens største chancer.

Jesus udpeger: Han er verdens bedste

Wood havde endda allerede tidligere i kampen fundet vej til netmaskerne. Afbrænderen efter 33 minutter kostede dog dyrt, for Nottingham Forest endte med at tabe 3-1.

Set over hele sæsonen har den 32-årige angriber scoret 12 mål i 25 kampe, hvor han blot har spillet 1.278 minutter. Det betyder, at han har scoret for hvert 107. minut på grønsværen.

Nottingham Forest er lige nu over nedrykningsstregen på 17. pladsen. Det er dog kun en bedre målscore, der holder klubben over Luton.

Annonce