Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Andy Cole har tiltro til Alexis: Man bliver ikke en dårlig spiller over natten

Af Morten Bruun Jørgensen
24.05.2019 Kl. 13:46
Den tidligere Manchester United-spiller Andy Cole tror på, at Alexis Sánchez kan komme tilbage og vise sit værd for Manchester United.

I januar 2018 skiftede Alexis Sánchez under særdeles stor bevågenhed fra Arsenal til Manchester United, og der var store forventninger til den chilenske stjerne, men dem har han ingenlunde indfriet.

Tværtimod har han været en stor skuffelse for Manchester United, og der er blevet spekuleret i, om den engelske storklub ville forsøge at skille sig af med ham i løbet af sommerens transfervindue.

Det er nok de færreste, der har den store tiltro til, at Alexis Sánchez igen kan genfinde sit høje niveau fra tidligere, men én af dem er Andy Cole. Den tidligere Manchester United-angriber sammenligner chileneren med Fernando Torres, men han tror, at den tidligere Barcelona-spiller kan vende tingene på hovedet.

– Sánchez er en smule som Torres-sagen. Da Torres forlod Liverpool og tog til Chelsea, var han pludselig ikke den samme og efterlod alle undrende. Jeg tror, at situationen med Sánchez nu har efterladt alle undrende.

– Af en eller anden grund bliver jeg ved med at sige til mig selv, at han vil vende det på hovedet. Han vil vende det. Om det er hos Manchester United, må vi vente at se, men man kan ikke bare blive en dårlig spiller over natten, fordi han har for mange kvaliteter, siger Andy Cole ifølge Daily Mail.

Annonce