Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ambassadør stopper i PL-klub - spredte konspirationsteorier om Ukraine-krig

Af Emil Plovgaard
06.04.2022 Kl. 09:25
Tweetet får nu konsekvenser.

Matt Le Tissier har trukket sig i sin rolle som ambassadør for Southampton.

Det sker, efter at han i et tweet tirsdag skrev, at han mente, at den russiske massakre på civile i den ukrainske by Butja var et udtryk for mediemanipulation og overdrivelser.

Det skriver Daily Mail.

Le Tissier er herefter kommet ind i noget af en shitstorm, der ikke umiddelbart ser ud til at aftage, men nu har han selv valgt at træffe en konsekvens, ved at stoppe som ambassadør.

Han har ligeledes fået kritik for blot at fjerne tweetet, og ikke komme med en undskyldning eller nærmere specificering.

Le Tissier spillede 270 kampe for Southampton, hvor det blev til 100 mål. Han fik endvidere otte landskampe for England.

Annonce