Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Alt er løst" - Rangnick bekræfter Martial-møde

Af Jeppe Augustsen
18.01.2022 Kl. 12:39
Ralf Rangnick bekræfter, at han har haft et møde med Anthony Martial.

– Han (Martial, red.) ville ikke være i truppen, han ville have været i truppen normalt, men han ville ikke, og det var grunden til, at han ikke rejste med os i går.

Sådan lød det fra Ralf Rangnick efter kampen mod Aston Villa til Sky Sports.

Efterfølgende kommenterede Anthony Martial på sin Instagram-profil, at det ikke var sandt. 

– Jeg vil aldrig nægte at spille en kamp for Manchester United. Jeg har været her i syv år og har aldrig været eller vil være respektløs mod klubben og fansene, skrev franskmanden.

På dagens pressemøde blev Manchester United-manageren spurgt ind til situationen, og her fortalte han, at hele situationen var løst efter et møde i søndags med Anthony Martial.

– Jeg havde en samtale med ham (Martial, red.) i søndags. En personlig samtale om, hvad der skete, og situationen er nu løst, siger Rangnick ifølge MEN.

– Han trænede ikke i går eller i forgårs. Han træner nok i dag, og efter træningen vil jeg beslutte, om han skal være med i truppen. Lad os se, hvad der sker.

Transfervinduet er i fuld gang: Vi opdaterer på alle de seneste nyheder i Transfer Live her

Annonce