Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alle øjne er rettet mod Eriksen: I dag bliver landsholdet udtaget

Af Emil Plovgaard
15.03.2022 Kl. 08:16
Kasper Hjulmand udtager denne tirsdag truppen til kampene mod Holland og Serbien.

Der er snart landsholdspause, og for Danmarks vedkommende betyder det venskabskampe mod Holland og Serbien henholdsvis 26. og 29. marts. Den første kamp spilles i Amsterdam, mens den anden finder sted i København.

Det betyder samtidig også, at Kasper Hjulmand skal udtage, hvilke spillere, som kommer med.

Her er alle øjne naturligvis rettet mod Christian Eriksen, der igen er i spil til en landsholdsplads, efter at han har fået gang i sin karriere igen.

Senest blev det til en vital rolle i forbindelse med Brentfords 2-0-sejr over Burnley, hvor han servicerede klubbens stjerneangriberen Ivan Toney med oplæg.

Kampen mod Holland vil i så fald være et gensyn med Amsterdam ArenA for Christian Eriksen, der tørnede ud for Ajax, der normalvist har hjemmebane her, i perioden fra 2008 til 2013.

Brentford-træner, Thomas Frank, mener, at Eriksen igen er klar til landsholdsfodbold, mens også landstræner, Kasper Hjulmand, har talt varmt om den danske midtbanedynamo i løbet af de seneste uger.

Følg med på PLBOLD.DK senere på dagen for at finde ud af, hvem Kasper Hjulmand har udtaget til det danske landshold.

Annonce