Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexis' Inter-skifte på plads inden for få timer

Af Mads Bye Marboe
19.08.2019 Kl. 18:38
Alexis Sánchez' lejeaftale med Inter forventes at falde på plads inden for få timer, beretter Fabrizio Romano.

Alexis Sánchez ligner en færdig mand i Manchester United, der med al sandsynlighed sender chileneren til Inter.

Ifølge Sky Sports Italia er der tale om en lejeaftale, som kan gøres permanent af Serie A-klubben for omkring 15 millioner euro.

Alexis er hverken på banen eller på bænken til mandagens opgør mod Wolves, og Fabrizio Romano, fra netop Sky Sports Italia, skriver mandag aften, at de sidste detaljer vil falde på plads inden for de kommende timer.

Skulle Romanos historie vise sig at være sand, bliver den tidligere Arsenal-profil formentlig præsenteret i Milano-klubben i løbet af tirsdagen.

Alexis Sánchez har lavet fem scoringer og ni assists i 45 kampe i sin tid i Manchester United.

Annonce